PRAKTISK INFORMATION

 

Kontakt gerne klinikken via internettet. 
Du sparer tid hvis du foretager tidsbestilling, receptfornyelse samt få svar på undersøgelser ved at benytte dig af adgangen via hjemmesiden - og så kan det lade sig gøre på alle tider af døgnet.
 
 
Telefontid
Der er telefontid hverdage mellem kl. 8.00 - 14.00, fredag dog fra kl. 8.00 - 12.00 på tlf.:  88 91 76 68
 
Telefontiden er til tidsbestilling og receptfornyelse samt andre opgaver. Lægen har telefontid imellem 8 og 9 herefter kan sekretæren tage imod besked og lægen kan ringe tilbage.
 
 
Telefonsvarer
Vi har et moderne IP-baseret telefonsystem med kø-funktion hvilket sikrer, at de, der ringer først, også kommer først igennem, og at man altid er sikker på at komme igennem, når man først har ringet op.
 
Hvis vi ikke har mulighed for at tage telefonen eller er fraværende, vil tydelig information fremgå af telefonsvareren. Der er desværre ikke mulighed for at indtale beskeder på telefonsvaren.
 
 
Konsultation
Konsultationer afvikles efter tidsbestilling. herved opnår patienten minimal ventetid - og personalet opnår et roligt arbejdsmiljø. Hvis ikke andet er aftalt, er der afsat mellem 10 - 15 minutter til en konsultation.
 
Såfremt du har flere spørgsmål eller problemer til lægen anbefaler vi, at du udvælger de vigtigste så der kan være tid til grundig behandling af disse. Til behandling af de resterende spørgsmål kan der aftales en ny konsultations tid hos lægen.
Der kan ikke bestilles dobbelttid.
 
 
Sygebesøg
Der er mulighed for at få lægen på sygebesøg, når patienten af medicinske årsager ikke har mulighed for at komme til konsultation i klinikken. Det tillades ikke at lægen kommer på sygebesøg, blot fordi det er mere bekvemt for patienten.
 
 
Kontakt via hjemmesiden
Du har mulighed for at stille enkle spørgsmål til lægen. Det gør du ved at trykke på knappen E-KONS LOGIN på forsiden og oprette sig som bruger. Ligeledes er det muligt at bestille tid samt forny recepter via hjemmesiden.
 
Kontakt via hjemmesiden kan foretages hele døgnet rundt. Dog skal du forvente op til 2 arbejdsdages svartid, så det egner sig bedst til enkle spørgsmål om ikke hastende problemer samt at få visse typer prøvesvar via hjemmesiden. Drejer henvendelsen sig om et barn, skal barnet oprettes som bruger.
 
Du skal vide at al kommunikation via hjemmesiden foregår i et krypteret miljø - og der er derfor ikke fare for at andre kan læse med i dine personlige oplysninger.
 
 
Receptbestilling
Nyordination af medicin foregår i konsultationen. Genbestilling kan foregå telefonisk, hvis det er aftalt med lægen.
 
Medikamenter som stærkt smertestillende medicin samt sove- og nervemedicin skal fortrinsvis fornys i konsultationen.
 
Du har mulighed for at forny recepter via hjemmesiden - via menu punktet "Kontakt klinikken". Beregn en ekspeditionstid på 2 dage.
 
 
Henvisning til speciallæge / fysioterapi
En henvisning til speciallæger, sygehuse eller til fysioterapi kræver en vurdering af behovet herfor, og kræver sædvanligvis altid forudgående konsultation i klinikken.
 
 
Handikap forhold
Der er 4 høje trin ved hoveddøren, hvilket besværliggør brugen af kørestole. Der er ingen trin i klinikken. 
 
 
Akut telefon
Hvis man har akut behov for lægehjælp og man ikke kan vente på at komme igennem køen på den normale telefon, kan klinikken kontaktes på akut nummer 82 13 78 49.
 
Dette kun mandag - torsdag kl 8.00 - 16.00, fredag dog kun til kl 12.00.
 
 
Lægevagten
Hvis man har brug for lægen mellem kl. 16.00 - 08.00 på hverdage samt lørdag, søn- og helligdage, kontaktes lægevagten telefonisk på 70 11 31 31.  Al kontakt til lægevagten skal ske telefonisk. Du vil komme til at tale med en læge.

 
 
Sygesikringskortet
Husk at tage det gule sygesikringskort med ved alle henvendelser i klinikken. Sygesikringskortet er beviset for, at du har ret til vederlagsfri behandling hos lægen samt det erstatter patientens kvittering for kontakt med lægens klinik, når du indlæser det ved din henvendelse.
 
Børn skal benytte deres eget sygesikringskort - det er således ikke tilstrækkeligt at indlæse forældrenes sygesikringskort.
 
 
Hvilke oplysninger har lægen om dit helbred?
Lægen har pligt til at føre journal over sit arbejde. Det gøres efter hver kontakt.
 
Vi anvender et meget moderne system (Clinea) der kan kommunikere med sygehuse, speciallæger, laboratorier, apoteker m.m. Vi modtager undersøgelsesresultaterne og svar fra sygehusene elektronisk via IT-systemerne.
 
 
Ved lægeskift
Den nye læge modtager ikke automatisk journal fra den tidligere læge, idet det også kræver patientens accept. Nytilmeldte patienter bedes derfor henvende sig til tidligere læge og bede denne sende journal til os. Vi kan være behjælpelige med kontakt til tidligere læge.
 
 
Afbud
Man kan altid ringe og aflyse en aftalt tid - eller benytte sig af hjemmesiden under "Kontakt klinikken".
 
Vi har den politik i klinikken, at udebliver man fra en aftalt tid 3 gange, synes vi ikke længere samarbejdet kan opretholdes - og vi vil da opfordre patienten til at finde en anden læge. Udeblivelse fra en fast tid kunne have været brugt til en akut syg patient i stedet.
Derfor denne politik.

 

Tilsynsrapport
Klik her for at se vores tilsynsrapport.